FAKTA: SF's utrolige år i regering

Skrevet af admin

01/03/2014

Mest læste i dag

SF har været igennem en stor udskiftning på topposterne i de sidste tre år. Her er et overblik:

* Tre formænd på tre år: I 2012 var det Villy Søvndal, der var formand. Sidste år var det Annette Vilhelmsen, og i år er det så Pia Olsen Dyhr, der står i spidsen for partiet.

*I 2012 var det den daværende miljøminister Ida Auken, der holdt landsmødets afsluttende tale. I dag er hun folketingsmedlem hos De Radikale.

* Daværende politisk ordfører, Jesper Petersen, er nu finansordfører hos Socialdemokraterne, hvor også den mangeårige SF'er Ole Sohn og tidligere sundhedsminister Astrid Krag er at finde.

* Også tidligere politisk ordfører Lisbeth Bech Poulsen valgte at forlade sin post efter uenighed om linjen i Dong-sagen. Hun er fortsat folketingsmedlem for SF.

* Tidligere skatteminister og central figur i partiet, Thor Möger Pedersen, er blevet Socialdemokrat, og partiets tidligere EU-parlamentariker, Emilie Turunen, er ligeledes skiftet til Socialdemokraterne.

* På tre år har partiet mistet næsten halvdelen af sine medlemmer. I 2011 var der 17.588 medlemmer. I dag mønstrer SF 9280 medlemmer.

* I meningsmålingerne er nedgangen endnu mere udtalt. I den seneste måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, opnår SF blot 3,8 procent af stemmerne mod 9,2 procent ved valget i 2011.

/ritzau/