FAKTA: Singapore - Fra landstykke til finansmetropol

Skrevet af admin

09/08/2015

Dagens topnyheder

Den tidligere britiske koloni Singapore blev i 1965 uafhængig. Siden har den sydøstasiatiske bystat udviklet sig til et førende finans- og bankcentrum.

Bliv her lidt klogere på det lille land med den runde fødselsdag:

* Areal: 718 kvadratkilometer (Bornholm er 589 kvadratkilometer).

* Indbyggertal: 5,6 millioner (som i Danmark).

* Etnisk profil: 74,2 procent etniske kinesere, 13,3 procent etniske malayer, 9,2 procent etniske indere og 3,3 procent andre.

* Velstand: Med en gennemsnitsindtægt på godt 500.000 kroner per person er landet det tredjerigeste i verden efter Qatar og Luxembourg.

* Vigtigste produktion: Olieraffinering, elektronikindustri og maskinproduktion.

* Leveomkostninger: Verdens dyreste by i 2015 foran Paris, Oslo og Zürich.

* Korruptionsindeks: På 7.-pladsen blandt 175 lande i 2014 (Danmark på 1.-pladsen).

* Indeks for pressefrihed: 153 af 180 lande i 2015 (Danmark på 3.-pladsen).

Kilde: dpa, Transparency International, Reporters Sans Frontieres

/ritzau/