FAKTA: Skibe og færger skal efterleve nye miljøkrav

Skrevet af admin

01/01/2015

Dagens topnyheder

Fra 1. januar 2015 træder nye miljøkrav i kraft for skibe, der sejler i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal.

Det er FN's organisation for søfart, IMO, der har vedtaget et regelsæt, som EU har blåstemplet i 2012. Reglerne gælder også i kystnære områder i USA og Canada.

Se reglerne her:

* Fremover må skibenes brændstof kun indeholde 0,1 procent svovl. Tidligere var grænsen 1,0 procent.

* På globalt plan må skibsbrændstoffet indeholde 3,5 procent svovl. Fra 2020 bliver det sat ned til 0,5 procent.

* Brændstof med lavt svovlindhold, marinediesel, er omkring 50 procent dyrere, end det normale brændstof med et højt svovlindhold.

* Rederierne kan vælge at sejle på lavsvovlsbrændstof eller installere såkaldte "scrubbere", der renser brændstoffet for svovl. Andre rederier har valgt at sejle på naturgas. Alle løsningerne er forbundet med betydelige investeringer for rederierne.

* Kilde: Danmarks Rederiforening, Miljøministeriet

/ritzau/