FAKTA: Smykkegigant startede med én dansk butik

Smykkegiganten Pandora har tirsdag lagt en milliard kroner oven i forventningerne til årets omsætning, så selskabet nu venter at sælge smykker for "mindst 15 milliarder kroner" i 2015.

Læs om smykkeselskabet her:

* Pandoras smykker sælges i dag i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via cirka 9900 forhandlere, herunder mere end 1400 konceptbutikker.

* Selskabet har over 11.400 medarbejdere, hvoraf de 7900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor Pandoras smykker fremstilles.

* Men historien om Pandora starter i 1982 i København, hvor ægteparret Winnie og Per Enevoldsen åbnede en enkelt smykkebutik.

* Hovedkontoret ligger fortsat i Københavns-området.

* Pandoras omsætning er vokset massivt i de senere år, men selskabet har også været igennem markante nedjusteringer og voldsomme kursfald siden børsnoteringen i oktober 2010.

* Værst gik det i august 2011, hvor Pandora fremlagde et halvårsregnskab med en kraftig nedjustering, hvilket udløste et fald i aktiekursen på over 70 procent, så en aktie kunne erhverves for 51 kroner.

* Efterfølgende har Pandora haft held med at vende udviklingen blandt andet ved at satse på et bredere produktgrundlag. Aktiekursen er mangedoblet siden bunden i 2011.

* I 2014 var omsætningen vokset til knap 12 milliarder kroner.

Kilder: Pandora, Ritzau

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip