FAKTA: Snapchat - appen der sender og sletter billeder

Skrevet af admin

18/11/2014

Dagens topnyheder

Folkene bag smartphone-applikationen Snapchat udvider nu programmet med endnu en funktion. Fremover er det muligt for brugere i USA at sende og modtage penge via funktionen Snapcash.

Har du ikke hørt om Snapchat tidligere, er her en kort beskrivelse:

* Snapchat har eksisteret siden september 2011 og har over 100 millioner brugere om måneden.

* Virksomheden vurderes at have en markedsværdi på omkring 10 milliarder dollar (59 milliarder kroner).

* Det er primært børn og unge, der bruger appen. Halvdelen af brugerne er i aldersgruppen 13-17 år, mens 70 procent er under 25 år.

* Snapchat gør det muligt at sende billeder og video til sine venner. Til forskel fra andre billeddelingsprogrammer slettes billederne efter få sekunder hos modtagerne, hvilket kan friste brugere til at sende mere vovede billeder til deres venner.

* Tager modtageren et skærmbillede, får afsenderen besked om dette.

* Flere programmer som for eksempel Snapsave og Snaphack gør det dog muligt for modtagere af snaps, som beskederne bliver kaldt, at lagre billederne eller videoerne, uden at afsenderen får besked.

* Snapchat indførte i oktober for første gang reklamer på en del af applikationens funktioner.

Kilde: Dagbladet.no og forbes.com.

/ritzau/