FAKTA: Snyd for 6 milliarder kroner - se hvad du kan få

Skrevet af admin

26/08/2015

Dagens topnyheder

Skat har overhørt advarsler om skattesvindel, som siden har kostet skatteyderne 6,2 milliarder kroner.

Her er nogle eksempler på, hvad man kunne have købt for de mange milliarder:

* Eurovision 2014 i Danmark: Samlet pris på 334 millioner kroner svarende til, at man kunne have afholdt sangkonkurrencen 18,5 gange.

* Holger Danske-bronzestatue: Blev i foråret 2013 købt på en auktion hos Lauritz.com for et bud på 3,2 millioner kroner svarende til, at du kunne købe statuen omkring 1900 gange.

* Kähler, jubilæumsvasen: Pris på 350 kroner svarende til, at du kunne købe knap 1,8 millioner vaser.

* DR Byen: Pris på 4,7 milliarder kroner (2009) svarende til, at man sagtens kunne have betalt for byggeriet.

* Lionel Messi: Ifølge rygterne har FC Barcelona en frikøbsklausul på sin argentinske fodboldstjerne på omkring to milliarder kroner svarende til, at han kan købes tre gange.

* Tesla, model S: Pris på 1,1 millioner kroner svarende til, at du kan købe 5600 biler.

Kilder: Wonderful Copenhagen, Skjernguiden.dk, tv2.dk, business.dk, eb.dk, teslamotors.com/da

/ritzau/