FAKTA: Stevns Klint er Danmarks nøgle til dinosaurerne

Skrevet af admin

14/12/2015

Dagens topnyheder

Lokal uenighed betyder, at Stevns Klint trods status som Verdensnaturarv fortsat ikke er blevet fredet.

* Når man bevæger sig ned af trapperne langs den 40 meter høje Stevns Klint, tager man samtidig ud på på en rejse 65 millioner år tilbage i historien.

* Tilbage til dengang, hvor dinosaurerne pludselig uddøde. Jordlagene i Stevns Klint er nemlig vigtige brikker i efterforskningen af deres dødsårsag.

* Hvert lag i klinten viser en tidsalder. Øverst passerer man det brune moræneler, som er klintens yngste jordlag på 13.000 år.

* Et par trin længere nede kommer kalklagrene, som er mellem 60 og 65 år gamle. Og helt nede ved vandet er man over 65 millioner år tilbage, her hvor klintens kridtlag ligger.

* Her i overgangen mellem kridt og kalk kan man se det tidspunkt, hvor dinosaurerne pludselig døde for 65 millioner år siden sammen med 75 procent af alle dyr på jorden.

* Dette tidspunkt er lagret i Stevns Klint i form af fiskeler, som har vist sig at indeholde rester af vulkansk aske og et stof, som kun findes i verdensrummet og i jordens indre.

* Det har ført til den teori, at dinosaurerne døde på grund af et stort vulkanudbrud, eller en kæmpemeteor, der ramte jorden for 65 millioner år siden.

* Det er baggrunden for, at Stevns Klint sidste år kom på Unescos liste over verdensarv.

Kilder: Stevns Kommune, Unesco

/ritzau/