FAKTA: Suezkanalen før og nu

Skrevet af admin

06/08/2015

Dagens topnyheder

Omkring syv procent af verdenshandlen, der fragtes til søs, passerer gennem Egyptens Suezkanal, som er blevet udvidet og indviet torsdag.

Her et historisk overblik:

* En kanal, der forbandt Middelhavet og Det Røde Hav via Nilen, blev gravet og taget i brug i år 1874 før vor tidsregning.

* Egypterne brugte kanalen til krigsskibe, til transport af pilgrimme, hvede og af sten til brug for de antikke monumenter.

* Den nuværende Suezkanal blev taget i brug 17. november 1869. Det havde da taget dårligt betalte arbejdere ti år at bygge den.

* Det var hårdt arbejde. Hver tiende måned blev der indkaldt 20.000 arbejdere fra bondestanden.

* Med åbningen af Suezkanalen slap skibstrafikken for at sejle den lange vej neden om Afrika på ruten mellem Europa og Asien.

* I 1956 nationaliserede Egypten kanalselskabet, der driver Suezkanalen. Israel invaderede Sinaiørkenen under en hemmelig aftale med Storbritannien og Frankrig, der ville forhindre nationaliseringen. Plottet slog fejl.

* Kanalen var kortvarigt lukket i 1957 og igen i otte år efter Seksdageskrigen i 1967.

* Torsdag 6. august er den nye Suezkanal, der løber parallelt med den eksisterende, officielt indviet.

* Udvidelsen ventes i løbet af otte år at fordoble skibstrafikken, tredoble statens indtægter fra kanalen og næsten halvere gennemsejlingstiden.

Kilder: Reuters, ABC.net, Suez Canal Authority, BBC.

/ritzau/