FAKTA: Supermarked med flere formål

Skrevet af admin

21/01/2016

Dagens topnyheder

Folkekirkens Nødhjælp åbner 22. februar et socialt supermarked med navnet Wefood. Her kan kunderne købe mad og andre dagligvarer, der ikke længere kan sælges i de gængse butikker. Forretningen skal drives af frivillige.

Læs her om butikkens tre formål:

* Mindske madspild: Samlet bliver der i Danmark hvert år smidt godt 700.000 ton mad ud. Husholdningernes madspild udgør 260.000. Værdien af det samlede madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året.

* Hjælpe mindrebemidlede: Varerne sælges 30 til 50 procent billigere end i almindelige supermarkeder.

* Hjælpe ude i verden: Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.Kilde: Folkekirkens Nødhjælp, Stop Spild af Mad

/ritzau/