Justitsministeriet har offentliggjort en redegørelse, som indeholder en række dokumenter fra timerne umiddelbart efter angrebet ved Krudttønden på Østerbro i København 14. februar.
Her er en tidslinje over politiindsatsen:
* Cirka 15.30: Gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, affyrer skud mod Krudttønden. To betjente og den civile person Finn Nørgaard rammes af skud. Han dør senere.
* 17.24: En af PET's kontaktpersoner informeres om konfirmationsarrangementet klokken 19.00 i synagogen på Krystalgade. PET har kendt til arrangementet siden 21. januar 2015.
* 17.50: PET orienterer Københavns Politi om arrangementet.
* 18.42: Telefonisk anbefaler PET bevogtning ved synagogen i Krystalgade.
* 19.22: En patruljevogn er fremme ved synagogen og iværksætter fast bevogtning.
* 00.40: Gerningsmanden kommer til syne på Krystalgade.
* 00.41: En patrulje ser ham og vurderer, at han er beruset. Gerningsmanden lader som om, at han kaster op.
* 00.41: Gerningsmanden står en meter fra den civile vagt ved synagogen Dan Uzan og skyder ham i ansigtet.
* 00.41: Også de to betjente, der er udstationeret ved synagogen, rammes, før gerningsmanden flygter.
* Cirka 04.50: PET’s Observationsstyrke hører skudveksling på Svanevej. Umiddelbart efter ses gerningsmanden liggende foran en opgang.
Kilder: Rigspolitiet.