FAKTA: Tiltalt risikerer dødsstraf for Boston-terror

Retssagen efter bombeangrebet mod Boston Maraton i april 2013 begynder mandag og ventes at omkring tre måneder.

* Klokken 14.50 lokal tid mandag 15. april 2013 bliver to kraftige eksplosioner udløst med sekunders mellemrum i målområdet ved Boston Maraton.

* Mange motionsløbere er ved at afslutte løbet, da eksplosionerne sker.

* Tre personer bliver dræbt: Martin Richard, 8 år, Krystle Campbell, 29 år, og Lu Lingzi, en kvindelig studerende fra Kina. Over 260 mennesker såres.

* Dzhokhar Tsarnaev, 21 år, er tiltalt for at stå bag bombeangrebene sammen med sin storebror Tamerlan.

* Sidstnævnte bliver dræbt under en skudveksling med politiet fire dage efter bombeangrebet.

* Dzhokhar Tsarnaev var længe indlagt på et hospital med alvorlige skudsår.

Tsarnaev risikerer dødsstraf, da de føderale myndigheder har tiltalt ham for at have anvendt masseødelæggelsesvåben. Han nægter sig skyldig i alle anklagepunkter.

* Brødrene er af tjetensk oprindelse. Tamerlan er født i Rusland, mens lillebroren er født i Kirgistan. De to havde boet i USA i over 10 år før bombeangrebet.

Tamerlan Tsarnaev var i FBI's søgelys i 2011 efter tips fra Rusland om, at han skulle have planer om at slutte sig til en islamistisk gruppe.

(Kilder: Reuters, AFP, CNN)

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip