Styrt, skandale på Mont Ventoux, drama på målstregen og forsigtige klassementryttere prægede Tour de France 2016, som sluttede søndag med Chris Froome (Sky) som samlet vinder af løbet.
Her er nogle af de ting, som årets Tour måske vil blive husket for:
* Michael Mørkøvs grimme styrt
Allerede på 1. etape gik det galt for den danske leadout-mand, som havde til opgave at føre sprinteren Alexander Kristoff frem for Katusha. Tæt på barrieren blev Mørkøv angiveligt ramt af en tilskuer eller en genstand fra en tilskuer og styrtede voldsomt. Dag efter dag kæmpede han sig gennem smerterne, men på 8. etape var det slut. Danskeren stod af, da han lå helt alene på bjerget med udsigt til at falde for tidsgrænsen.
* Den sejrende Cavendish:
Hvilken genkomst for Mark Cavendish, som fra første etape viste nærmest genial placeringsevne og en acceleration som i gamle dage. Med i alt fire etapesejre rundede han 30 og overhalede Bernard Hinault på listen over flest etapesejre i Tour de France nogensinde. Kun Eddy Merckx har vundet flere (34). Cavendish trak sig fra løbet før Alperne for at koncentrere sig om OL, hvor han stiller op i omnium mod blandt andre danske Lasse Norman Hansen.
* Contadors tidlige farvel:
Alberto Contadors uendeligt lange uheldshistorik i Tour de France fortsatte. Allerede efter 2. etape var han styrtet to gange. Anden gang ramte den spanske Tinkoff-kaptajn en midterrabat ved udgangen af et sving langt fra mål. I de efterfølgende dage stod det klart, at han var for hæmmet til at kunne gøre sig gældende i podiekampen. På 9. etape udgik han efter at have iscenesat et farvelangreb på dagens første skrappe stigning.
* 1-kilometer-porten:
På 7. etape var Adam Yates kørt fra favoritgruppen på de sidste kilometer for at snuppe så mange sekunder fra dem som muligt. Men netop som Orica-Bikeexchange-rytteren kørte under den oppustelige kilometerport, faldt den ned i hovedet på ham. Han styrtede, slap uden skader og fik efterfølgende justeret sin tid. Med et skævt smil kan man derfor overveje, om kilometerportens fald mon var en karmabaseret replik til dengang i 2013, da Oricas holdbus kørte ind i kilometerportens kollega, målporten, og satte sig fast.
* Den løbende Chris Froome:
Skandalen på Mont Ventoux på 12. etape vil stå som det helt store minde efter årets Tour. Motorcykler fik spoleret et udbrud og forårsagede styrt for Froome, Richie Porte og Bauke Mollema, efter de var kørt væk fra de øvrige favoritter. Løbsledelsen valgte ikke at straffe Froome for at forlade sin cykel og løbe op ad bjerget - og efter betænkningstid tildelte den Froome (og Porte) samme tid i mål som Bauke Mollema, som kom hurtigt videre efter styrtet. Flere kaldte det særbehandling af Froome, i det styrt nu engang er en del af løbet.
* Peter Sagans opvisning i alle terræner:
Tre etapesejre: Den første efter en stejl stigning kort før mål. Den anden efter et overraskelsesangreb i sidevinden. Den tredje i en rendyrket spurt mod Alexander Kristoff. Læg dertil utallige udbrud over bjerge efter jagt på point til pointkonkurrencen. Allerede på 17. etape havde han afgjort den. At Cavendish var udgået af løbet fremskyndede det faktum, men ændrede næppe det endelige udfald. Da pointsejren var en kendsgerning, kom Peter Sagan kørende over målstregen på baghjulet. Han fik siden Super-Combatif-prisen som den mest angrebsivrige rytter i Touren 2016.
* De tætte sprinterafgørelser:
Hvad klassementrytterne ikke ville - eller kunne - give os af spænding, leverede sprinterne i rigelige mængder. Spurterne var ikke bare tætte, men centimetertætte. Tre gange måtte der målfoto til for at finde en etapevinder for snuden af henholdsvis André Greipel, Bryan Coquard og Alexander Kristoff.
* "Kyllingerne" i klassementet:
Hårdt sagt, bevares, men mange af rytterne i toppen af klassementet virkede decideret modvillige mod at forsøge sig med angreb på Froome og konkurrenterne. For de fleste handlede det tilsyneladende om at holde hjul og fedte sig så langt op i klassementet som muligt. Først på næstsidste bjergetape vandt en klassementrytter en af de etaper, som sluttede opad. I stedet var Rafal Majka (Tinkoff), Jarlinson Pantano (IAM), Ilnur Zakarin (Katusha), Julian Alaphilippe (Etixx-Quick-Step) og Thomas de Gendt (Lotto Soudal) de mest synlige i bjergene.
* Sky-holdets ekstreme styrke:
Sky havde fire ryttere i top-17, og på TV2 konstaterede Bjarne Riis, at udfordrerne til Froome ikke var gode nok til at kunne køre for Froome på Sky. Lotto Soudal-rytteren Lars Bak så Sky-rytternes styrke fra nærmeste hold. - Sådan en som Wouter Poels kunne jo køre efter at blive top-8, og Mikel Landa kunne måske endda køre på podiet, som han har vist i Giroen. Og Geraint Thomas var lige ved at ende i top-5 sidste år, lyder det fra Lars Bak.
/ritzau/
