FAKTA: Tobakskæmpe sælger tre milliarder cigarer om året

Skrevet af admin

14/01/2016

Dagens topnyheder

Efter længere tilløb har Scandinavian Tobacco Group torsdag officielt meddelt, at koncernen har planer om at lade sig børsnotere.

Læs om tobaksgiganten her:

* Scandinavian Tobacco Group er en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak.

* Hvert år fremstiller og sælger koncernen således tre milliarder cigarer og 5000 tons pibetobak og finskåren tobak.

* Desuden fremstiller Scandinavian Tobacco Group finskåren tobak og sælger tobaksrelateret tilbehør.

* Tobakskæmpen har mere end 200 mærker i sortimentet.

* 18 salgskontorer er fordelt i Nordamerika, Europa, New Zealand og Australien, og koncernens produkter sælges i mere end 100 lande verden over.

* Med udgangen af september 2015 var der ansat 8115 medarbejdere fordelt på Den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA.

* Oprindeligt hed koncernen Skandinavisk Tobakskompagni, men skiftede navn i 2008.

* Samme år blev tobaksgiganten lidt mindre, da cigaretmærkerne Prince, Look og Corner blev solgt fra. Den britiske tobakskoncern British American Tobacco købte House of Prince, J.L. Tiedemanns Tobaksfabrik og Fiedler & Lundgren fra koncernen.

Kilder: Scandinavian Tobacco Group, Ritzau

/ritzau/