FAKTA: Tøj skal laves uden farlig kemi

Skrevet af admin

19/03/2015

Dagens topnyheder

Siden 2010 har miljøorganisationen Greenpeace opfordret tekstilvirksomheder verden over til at forpligte sig til at fjerne farlige kemikalier fra tøjproduktionen.

Læs her om Greenpeaces krav til tekstilindustrien:

* Alle skadelige kemikalier skal fjernes fra tekstilproduktionen inden 2020.

* Heriblandt er de hormonforstyrrende phthalater, APEO'er og PFC-stoffer. PFC er blandt andet kendt for at være svært nedbrydeligt i naturen.

* Offentligheden skal have adgang til oplysninger om, hvilke stoffer de enkelte virksomheder bruger i produktionen af tøj. På den måde kan Greenpeace kontrollere, om tøjproducenterne lever op til deres miljøforpligtelser.

* 10 procent af verdens tekstilvirksomheder har forpligtet sig til at opfylde kravene.

* Det drejer sig om følgende brands: United Colors of Benneton, C&A, Esprit, G-Star, H&M, Inditex (Zara), Levi's, Limited Brands (Victoria's secret), Mango, Marks & Spencer, Puma, Fast Retailing (Uniqlo), Valentino, Primark, Burberry og Adidas.

* Den danske tøjkoncern Bestseller, der står bag kæder som Vero Moda og Jack & Jones, er blandt dem, der har valgt ikke at forpligte sig til Greenpeaces miljøkrav.

* Bestseller anerkender målet om at begrænse brugen af skadelige stoffer, men ønsker ikke at forpligte sig til Greenpeaces krav om at fjerne stofferne fuldstændigt.

* Man forsøger allerede så vidt muligt at undgå skadelige stoffer i produktionen hos Bestseller, oplyser virksomheden.

* Giorgio Armani, Diesel og Dolce & Gabbana er andre virksomheder, der ikke har forpligtet sig til at følge Greenpeaces miljøkrav.

Kilder: Greenpeace, Bestseller

/ritzau/