I slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne deponerede Cheminova med tilladelse fra myndighederne affald fra sin pesticidproduktion i en klitgryde ved høfde 42 på Harboøre Tange.
Derudover deponerede Landbrugsministeriet i 1961 cirka 40 ton bekæmpelsesmidler i klitgryden.
Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange ton ethyl-parathion, kendt under navnet bladan.
I 1981 blev det opdaget, at der sivede gift ud i Vesterhavet, og staten besluttede at rydde op.
Meget af affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud, og den dag i dag resterer der 110 ton forurening.
Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 meter dyb spunsvæg og en topmembran.
Spunsvæggen holder stadig tæt, men det vil den ikke gøre til evig tid.
Størstedelen af den forurening, der findes ved Høfde 42 i dag, er cirka 70 ton ethyl-parathion (bladan), og derudover findes der en større mængde kviksølv, omkring syv ton.
Bladan, der tidligere blev anvendt som insektsprøjtemiddel, er uhyre giftigt, men nedbrydes hurtigt i naturen.
Kviksølv, der blandt andet er kendt for at give fosterskader, nedbrydes derimod ikke, men ophobes i fødekæden.
Region Midtjylland vil gerne grave alt det giftige affald op, køre det til forbrænding hos selskabet Nord (tidligere Kommunekemi) og herefter deponere slaggerne i Norge. Men det vil koste 250 millioner kroner, hvilket svarer til regionens samlede budget for oprensning i 10 år.
Kilder: Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og Den Store danske Encyklopædi
/ritzau/
