FAKTA: Travlt år for lægehelikoptere

Skrevet af admin

26/12/2015

Mest læste i dag

Tre akutlægehelikoptere er klar til at rykke ud døgnet rundt og komme kvæstede eller kritisk syge danskere til undsætning.

* Akutlægehelikopterne har base i Ringsted, Billund og Skive.

* Fra 1. januar til 30. september 2015 har de tre helikoptere været i luften ved i alt 1942 missioner. Det svarer til i gennemsnit syv gange om dagen.

* Juli har været den mest travle måned med i alt 267 flyvninger.

* Helikopteren i Ringsted har været i aktion 700 gange fra januar til september, mens helikopteren i Billund har fløjet 642 gange. Helikopteren med base i Skive har deltaget i 600 missioner.

* Ordningen med de tre helikoptere blev gjort permanent i oktober 2014.

* 35 læger er tilknyttet akutlægehelikopterne.

* Helikopterlægerne medbringer udstyr og medicin, så avanceret behandling af livstruende sygdomme og store skader efter ulykker kan påbegyndes om bord på helikopteren.

* Lægerne har mulighed for at lægge patienter i kunstig koma og respirator samt give blodtransfusion under transport til sygehuset.

* Det er de fem regioners vagtcentraler, der vurderer, hvornår helikopterne skal tilkaldes.

Kilder: akutlaegehelikopter.dk

/ritzau/