Trepartsforhandlinger kommer formentlig til at fylde i nyhederne den kommende tid. Her får du det korte overblik over, hvad trepartsforhandlinger er, og hvad der historisk set er kommet ud af dem:
* Trepartsforhandlinger er - som navnet antyder - forhandlinger mellem tre parter: Regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.
* I de trepartsforhandlinger, der går i gang torsdag, er beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) regeringens repræsentanter. Lønmodtagernes sag tales af seks repræsentanter fra LO, to repræsentanter for FTF samt en repræsentant for Akademikernes Centralorganisation. Arbejdsgiversiden er repræsenteret af fem personer fra Dansk Arbejdsgiverforening, en fra Kommunernes Landsforening, en fra Danske Regioner, en fra Lederne og en fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
* Trepartssamarbejdet kan dateres tilbage til 1899. Her endte en omfattende arbejdsmarkedskonflikt i en aftale kaldet Septemberforliget, der slår fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at lønmodtagerne har ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.
* Det mest markante resultat af en trepartsforhandling i nyere tid er arbejdsmarkedspensionerne. Det er pensionsopsparinger, som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler ind til i fællesskab, og det er typisk ikke frivilligt, om man vil være med i dem. Arbejdsmarkedspensionerne stammer fra trepartsforhandlinger i 1987, hvor den daværende K-ledede regering enedes med arbejdsgivere og lønmodtagere om Fælleserklæringen af 1987.
* Også Arbejdsmarkedets Tilllægspension, som de fleste danskere er med i, har sine rødder i et trepartssamarbejde. Det samme har De Økonomiske Råd (hvis formandskab er kendt som vismændene). Siden Fælleserklæringen af 1987 er der indgået flere mindre aftaler.
* Seneste forsøg på trepartsforhandlinger fandt sted under den S-ledede regering i 2012. Regeringen havde lagt op til, at lønmodtagerne skulle arbejde mere. Det blev blandt andet diskuteret, om helligdagen Store Bededag skulle afskaffes. Fagbevægelsen endte dog med at trække stikket på forhandlingerne, blandt andet fordi det magtfulde fagforbund Metal var imod at sløjfe fridage.
* Denne gang har regeringen lagt op til, at trepartsforhandlingerne skal være en kæde af drøftelser om væsentlige samfundsudfordringer. Første emne er integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet. Først når der er landet og lukket en aftale om det emne, kan forhandlingerne bevæge sig videre til næste emne. Her nævner regeringen arbejdsmarkedsintegration af andre grupper og praktikpladser til unge, som står højt på fagbevægelsens dagsorden.
* Sideløbende med trepartsforhandlingerne skal der denne gang foregå forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, kaldet topartsforhandlinger. Her er emnet også integration af flygtninge.
Kilder: Kommissiorium for de aktuelle trepartsdrøftelser, Ritzau, Forsikring og Pension samt Københavns Universitet (FAOS).
/ritzau/
