FAKTA: Tropiske orkaner, tyfoner eller cykloner

Tropiske orkaner, tyfoner eller cykloner er navne for det samme vejrfænomen, som medfører voldsom regn og meget kraftige vinde.

* Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerikas vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt.

* I den tropiske del af Atlanterhavet og i den østlige del af Stillehavet bruges ordet orkan.

* I den vestlige del af Stillehavet og Det Indiske Ocean kaldes en orkan for cyklon.

* Tropiske orkaner er voldsomt uvejr, der opstår i områder med lavtryk over havet, og hvor vandets temperatur er omkring 26-27 grader, så der sker en høj fordampning. Det er fordampningen, der er den væsentligste energikilde til orkanerne.

* Den varme luft stiger opad, og der opstår kraftige tordenskyer. Hele vejrsystemet begynder at rotere mere og mere, og den kendte hvirvel med øjet i midten, hvor der er helt vindstille, opstår.

* Uvejret bliver til en orkan, når vinden når op på over 32,7 meter pr. sekund eller 120 kilometer i timen.

* Tropiske orkaner er ekstremt farlige for alt, hvad der kommer i vejen, og de kan anrette stor skade, hvis de rammer land. Her taber de dog hurtigt deres kraft, da de ikke længere får tilført energi fra havets vanddamp.

Kilde: DMI.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV