FAKTA: Tyske delstatsvalg vender op og ned på magten

Skrevet af admin

14/03/2016

Mest læste i dag

Søndagens valg i tre tyske delstater har vendt op og ned på magten i flere hjørner af Europas stærkeste økonomi og mest magtfulde land.

Forbundskansler Angela Merkels konservative CDU har kun snævert fået flest stemmer i en af de tre, mens det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland brager frem overalt.

Socialdemokraterne SPD fik fint valg i Rheinland-Pfalz - og blev slagtet i de to øvrige delstater.

Her er et overblik over de tre delstater med seneste valgresultat fra 2011 i procent i parentes.

Rheinland-Pfalz:

Socialdemokraterne SPD 36,2 procent (35,7), CDU 31,8 procent (35,2), Alternative für Deutschland 12,6 procent, liberale FDP 6,2 procent (4,2), De Grønne 5,3 procent (15,4), Die Linke 2,8 procent (3)

Baden-Württemberg:

De Grønne 30,3 procent (24,2), CDU 27 procent (39), Alternative für Deutschland 15,1 procent, socialdemokraterne SPD 12,7 procent (23,1) liberale FDP 8,3 procent (5,3) og Die Linke 2,9 procent (2,8)

Sachsen-Anhalt

CDU 29,8 procent (32,5), Alternative für Deutschland 24,4 procent, Die Linke 16,2 procent (23,7), socialdemokraterne SPD 10,6 procent (21,5), De Grønne 5,2 procent (7,1), liberale FDP 4,8 procent (3,8).

Kilder: dpa og Bild

/ritzau/