FAKTA: Ulandenes bistand er strammet er ind

Skrevet af admin

30/09/2015

Mest læste i dag

Der lød et ramaskrig fra en række ulandsorganisationer tirsdag, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde forslaget for finansloven 2016 "Stramme rammer - klare prioriteter".

Her blev det klart, at regeringen vil spare 2,3 milliarder kroner på udviklingsbistanden. Det betyder, at der spares på støtte til FN og ngo'er, og at ambassader må lukke.

* Syv ulande vil fremover ikke modtage dansk bistand. Det drejer sig om Indonesien, Nepal, Pakistan, Vietnam, Mozambique, Zimbabwe og Bolivia.

* Der bliver lukket i alt fire ambassader - i Nepal, Zimbabwe, Mozambique og Bolivia.

* Danmark trækker sig ud af bistandssamarbejdet med Latinamerika.

* Der er fremover 14 prioriterede samarbejdslande og -områder:

AFRIKA: Kenya, Sydsudan, Somalia, Etiopien, Tanzania, Uganda, Mali, Niger, Ghana, Burkina Faso.

ASIEN OG MELLEMØSTEN: Afghanistan, Bangladesh, Myanmar, Palæstina.

* Desuden spares på bidrag til en række FN-organisationer, heriblandt Undp, Unicef, Unfpa og Unaids. Danske ngo'er skæres med 300 millioner kroner.

*Den humanitære bistand hæves med 50 millioner i 2016, så den udgør 1,825 milliarder kroner.

* I finansloven understreges det, at Danmark stadig blandt fem rige lande, der lever op til FN's mål om at yde mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i bistand.

Kilder: Finansministeriet

/ritzau/