FAKTA: USA har været ramt af flere togulykker i år

Skrevet af admin

01/12/2013

Dagens topnyheder

Her følger en liste over en række af de togulykker, der har fundet sted i USA i indeværende år:

* Den 1. december afspores og vælter et passagertog i New York-bydelen Bronx. Flere meldes kort efter lykken dræbt, mens mange er kvæstet. Politiet siger, at fire togvogne afspores, og at to vælter om på siden.

* Den 8. november vælter et tog i staten Alabama. Ingen kommer til skade ved ulykken, der i stedet skaber problemer for redningsfolkene, da togene havde olie om bord i deres last. Efter oprydningsarbejdet var der ikke meldinger om, at olieudslippet havde haft miljømæssige konsekvenser.

* Den 25. juli afspores 15 togvogne i Tampa, Florida. Ingen kom noget til ved ulykken, men tre af de 15 afsporede vogne lækkede den ekstremt brandbare væske ethanol, hvilket fik redningsfolkene til at arbejde i beskyttelsesdragter.

* Den 18. maj støder to tog sammen nær byen Bridgeport nord for New York City. Omkring 60 personer bliver såret som følge af sammenstødet.

Kilder: CNN, ABC og Reuters

/ritzau/