FAKTA: Værd at vide om den danske vindmøllegigant Vestas

Den danske vindmøllegigant Vestas leverer torsdag morgen et kvartalsregnskab med positive takter på stort set alle fronter.

Her kan du blive klogere på den danske vindmøllegigant Vestas:

* Vestas er en dansk virksomhed, der leverer vindmøller og havvindmøller i hele verden.

* Koncernchef Anders Runevad står i spidsen for i alt omkring 18.000 ansatte på globalt plan ved udgangen af første kvartal.

* Hovedkontoret ligger i Aarhus. Vestas har kontorer i 24 lande.

* Vestas er grundlagt i 1945 af Peder Hansen under navnet Vestjysk-Staalteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. I starten producerede Vestas landbrugsudstyr.

* I 1979 leverede Vestas de første vindmøller, og branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980'erne.

* I 1986 blev Vestas tvunget til at gå i betalingsstandsning, fordi markedet i USA kollapsede. Store dele af Vestas blev solgt fra. En ny virksomhed med navnet Vestas Wind Systems A/S blev grundlagt og skulle udelukkende fokusere på vindenergi.

Kilde: Vestas.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV