FAKTA: Vejstrid om fotovogne har splittet blokke i 8 år

Skrevet af admin

14/08/2015

Dagens topnyheder

Fotovogne bliver på den ene side blevet beskyldt for at være rene pengemaskiner, mens stærekasser kaldes forældet teknologi, da man kan se dem på bilernes GPS-systemer.

Læs her om fartbølle-striden mellem de to blokke i dansk politik, der har raset i tre forskellige regeringsperioder:

* 2007: VK-regeringen annoncerer i sit regeringsgrundlag, at den vil tage initiativ til, at der opsættes stærekasser.

* 2009: I løbet af året bliver 10 stærekasser opstillet på Sjælland som led i et forsøg.

* 2010: En rapport fra DTU Transport konkluderer, at stærekasser har givet et fald i gennemsnitshastigheden på 10-11 kilometer i timen på landeveje og 5-6 kilometer i timen i byerne. Det vurderes, at 500 stærekasser vil kunne forhindre mellem 11 og 16 procent af ulykkerne.

* 2011: Politiet anbefaler, at der opsættes minimum 500 stærekasser.

* 2012: Den nye S-R-SF-regering lancerer en trafiksikkerhedspakke, hvor de planlagte 500 stærekasser bliver skrottet. I stedet går planen ud på blandt andet at firedoble antallet af flytbare fotovogne fra 25 til 100.

I den forbindelse lyder det nu fra politiet, at fotovogne er en mere "fleksibel" løsning end stærekasser.

* 2013: De indkøbte 75 fotovogne bliver forsinket halvandet år, fordi teknologien til 30 millioner kroner er forsinket.

*2013: Regeringen og Enhedslisten beslutter, at der skal sættes stærekasser op på de danske veje alligevel. I 2015 er man dog ikke kommet længere, end at politiet skal til påbegynde et forsøg med stærekasser over Øresundsforbindelsen.

*Januar 2015: Politiet sætter gang i brugen af sine 75 nye fotovogne.

* August 2015: Fængselsbetjentenes forbund tilbyder at bemande fotovognene i stedet for betjente. Der er allerede et forsøg i gang med at have HK-ansatte i fotovognene.

* August 2015: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil skrotte de bemandede fotovogne og erstatte dem med flere stærekasser.

Kilde:

/ritzau/