FAKTA: Verdens største frihandelsaftale i støbeskeen

Fredag sluttede 13. forhandlingsrunde i det langstrakte arbejde med frihandelsaftalen TTIP.

Hvis handlen kan flyde frit over Atlanterhavet, vil det give større eksport, billigere varer og flere arbejdspladser og dermed være milliarder værd i både Europa og USA, siger tilhængerne af aftalen.

* TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership.

* EU-Kommissionen og USA indledte forhandlingerne om TTIP i 2013, og der har nu været 13 runder. Målet er nu at blive enige om en aftale i 2016, hvilket i givet fald er et par år senere end oprindelig forventet.

* En aftale skal gøre det nemmere for virksomheder at eksportere, importere og investere på tværs af Atlanterhavet.

* Det betyder, at toldsatser bliver sat ned eller afskaffet, og der kommer fælles varestandarder, tekniske regler og godkendelsesprocedurer.

* TTIP skal være med til at sætte mere skub i Europas økonomi med større eksport, billigere varer og flere arbejdspladser.

* Da forhandlingerne gik i gang, vurderede tænketanken CEPR, at en god TTIP-aftale kunne skabe økonomiske gevinster for 119 milliarder euro (892 milliarder kroner) om året i EU og for 95 milliarder euro (712 milliarder kroner) om året i USA.

* Kritikere siger dog, at de gevinster kun hentes ved at udvande EU's regler for blandt andet fødevarer og arbejdsrettigheder.

Kilder: EU-Kommissionen, CEPR, Dansk Industri

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip