FAKTA: Vi køber tøj på nettet og dåser i grænsebutikken

Skrevet af admin

28/12/2015

Mest læste i dag

Ny analyse fra Dansk Erhverv forudser, at danskernes handel på udenlandske netbutikker næste år vil overstige grænsehandlen for første gang.

Der er dog stor forskel på, hvilke varer der ryger i kurven på nettet og i grænsebutikken:

* Tøj samt sports- og fritidsudstyr er generelt de mest handlede varer på nettet, og det gælder også for handlen på de udenlandske netbutikker, vurderer Dansk Erhverv.

Derudover er for eksempel også bøger en populær vare, når der købes varer i udenlandske netbutikker.

* Når det gælder grænsehandel i fysiske butikker, er det typisk andre varer, forbrugerne går efter.

* Nydelsesmidler som drikkevarer og tobak udgjorde omkring 40 procent af danskernes samlede grænsehandel i 2014. Det er især øl og sodavand, der fylder i statistikken, med cigaretter, chokolade og slik på de næste pladser.

* Tøj udgjorde 16 procent af den samlede grænsehandel. Herefter kommer varer som medicin, kosttilskud, parfume og tilbehør til bil og bolig.

Kilder: Dansk Erhverv, Skatteministeriet, Danmarks Statistik.

/ritzau/