FAKTA: William og Kates pige bliver fjerde i arvefølgen

Skrevet af admin

02/05/2015

Dagens topnyheder

Storbritanniens prins William og hertuginde Cathrine af Cambridge, som kaldes Kate, fik lørdag deres andet barn - en pige. Læs om det britiske kongehus her:

* Prins William, der er barnebarn af dronning Elizabeth, fik under stor mediebevågenhed sit første barn, prins George, sammen med hertuginde Kate sidste år.

* Parret meddelte så i september 2014, at de ventede endnu et barn.

* Parret offentliggjorde på forhånd ikke barnets køn, men lørdag middag blev spændingen altså udløst: Det blev en pige.

* Prins William er nummer to i arvefølgen til den britiske trone. Hans søn, prins George, er nummer tre. Nummer et i arvefølgen er Williams far, prins Charles.

* Den nyfødte prinsesse bliver nummer fire i arvefølgen, fulgt af prins Williams lillebror, prins Harry, som dermed rykker ned som nummer fem i rækken.

* Der er omkring 2000 personer på den fulde liste over arvefølgen til den britiske trone. Herunder er Danmarks dronning Margrethe, som ligger inden for de første 400 pladser i rækken sammen med også den svenske kong Gustav og Norges kong Harald.

Kilder: AFP, Ritzau, Reuters

/ritzau/