FAKTA: Zikavirus spredes af myg

Skrevet af admin

28/07/2016

Dagens topnyheder

Det myggebårne zikavirus menes at være kommet til Sydamerika i forbindelse med VM i fodbold i sommeren 2014. Nu menes myg i Florida at sprede virusset. Læs om virusset her.

* Smitte med zikavirus giver symptomer som feber, røde øjne og hovedpine.

* Omkring 80 procent af de smittede får ingen symptomer.

* Der er en stærk mistanke om, at zikavirus kan give medfødt mikrokefali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos babyer. Sammenhængen er dog ikke endeligt bevist.

* Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

* WHO anbefaler beskyttelse mod myggebid på samme måde som malariamyg.

* Zikavirus spredes primært af myggearten aedes, som er udbredt på store dele af kloden.

* Aedesmyg spreder også sygdommene denguefeber og chikungunya.

* Virusset har givet anledning til bekymring forud for OL i Rio de Janeiro i Brasilien. Enkelte sportsfolk har valgt at holde sig væk på grund af frygt for smitte.

Kilde: WHO, BBC, New York Times

/ritzau/