Falck har hjulpet over 13.000 bilister i den første uge med sne

Vinteren er blevet hvid, og dermed har Falcks røde biler fået travlt. I den første uge med sne, er Falck blevet bedt om hjælp af 13.350 bilister.

Især døde batterier har fået starthjælp eller er blevet skiftet på stedet, fortæller driftschef i Falck, Thomas Dietz.

- Mange batterier har haft svært ved at tåle kulden, så vi har været ude og hjælpe med at starte mange biler. Nogle af batterierne har vi ikke kunnet vække, men vores vejservicevogne medbringer batterier, så vi kan skifte dem, mens kunden venter, siger Thomas Dietz.

På landsplan har der været 13.350 assistancer, heraf 3744 starter og 1050 fritrækninger, fordelt således på Falcks regioner, der svarer til Danmarks regioner.

                     Starter  Fritræk Alle assistancer

Nord            445       198       2122

Midt              894       279      3206

Syd               1193    234      2943

Sjælland     382      139       1707

Øst               830      200       3372

I alt               3744    1050   13.350

Dagens Gossip