Falck og Børneulykkesfonden søger heltemodige børn

Falck uddeler i samarbejde med Børneulykkesfonden igen i år Den gyldne Sofus til et barn, der har gjort en særligt god gerning. Derfor søges børn, der har hjulpet mennesker eller dyr eller på anden måde gjort en forskel for andre.

I 2012 fik 7-årige Markus Lund Ludvigsen fra Bjerringbro Den gyldne Sofus. Han handlede resolut, da han så sin far blive ramt af et væltende træ ude i skoven. Faren blev slået bevidstløs på jorden og blødte fra det ene øre. Markus løb med det samme efter hjælp. Først en kilometer hen til det nærmeste hus. Da der ikke er nogen hjemme, løber han videre, og efter endnu en kilometer møder han en hundelufter, der tilkalder en ambulance. Markus’ far havde pådraget sig en hjernerystelse, et mindre brud på kraniet, samt en ødelagt knogle i øret.

Kender du et barn, der ligesom Markus har gjort en ekstraordinær indsats og fortjener at blive påskønnet, så er det nu, du skal til tasterne på www.facebook.dk/falckdk inden den 31. marts og fortæl hvorfor, lige præcis din kandidat bør vinde.

Prisen gives til et barn, som har gjort en særligt god gerning, og alle lige fra venner og klassekammerater til mormødre og søskende kan indstille netop deres helt til prisen.

Vinderen kåres lørdag den 25. maj ved den store Falck-event i Legoland,

Dagens Gossip