Falck opgiver hjemmehjælp i Vejle og Frederiksberg: Opkrævede hjemmehjælp for død borger

Falcks indtog på markedet for hjemmehjælp har udviklet sig til noget, der minder om et mareridt for den danske redningskoncern. Det skriver nyhedsbrevet BeredskabsInfo.

Falck har nemlig måttet opgive hjemmehjælpen i en række kommuner. Senest har Falck være tvunget til at opsige en kontrakt med Vejle Kommune - ellers havde kommunen fyret Falck.

Også i Frederiksberg Kommune er der skarp kritik af Falck, der sidste år blev afsløret i en markant overfakturering af kommunen.

Blandt andet sendte Falck en regning for hjemmehjælp til en borger, der på det tidspunkt, hvor hjælpen angiveligt var ydet, havde været død i tre måneder. En anden borger var flyttet på plejehjem et halvt år før det tidspunkt, hvor Falck påstod, at der var ydet hjemmehjælp i borgerens hjem.

Dagens Gossip