Faldende sygefravær sparer Assens Kommune for 27 millioner kroner

Assens Kommune har sparet omkring 27 millioner kroner på faldende sygefravær i løbet af de sidste fire år. Sygefraværet lå i 2008 på 14,4 dage pr. ansat pr. år. Det tal var nede på 9,9 dage den 1. januar 2012, og ved den seneste måling viser det sig nu, at tallet er nede på 9,1 dage. Alt i alt 5,3 færre sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år.

Sundere arbejdspladser er med til at nå visionen

- Færre sygedage er lig med et bedre arbejdsklima og sundere ar-bejdspladser. Jeg er stolt og glad over, at Assens Kommune, som kommunens største arbejdsplads, går foran og viser, hvor meget det rent faktisk kan lade sig gøre at rykke sig, siger borgmester Finn Brunse som reaktion på målingen og fortsætter:

- I vores Vision 2018 er et af målene at få flere til at flytte til kommunen. Det er jeg overbevist om, at den sunde arbejdsplads kan bidrage til. Sunde arbejdspladser tiltrækker og fastholder gode medarbejdere og leverer en bedre service. Og det er jo uanset, om man arbejder med små børn, vedligeholder vores veje, underviser eller passer vores ældre.

Kommunaldirektør Henning Qvick er også yderst tilfreds med de gode tal.

Dagens Gossip