Faldt på et tørt sted: Arbejdsløs vinder 17 millioner i Lotto

Skrevet af Marie Milling

05/11/2015

Dagens topnyheder

En arbejdsløs 60-årig mand fra Vestsjælland modtog et glædeligt opkald fra Danske Spil i dag.

Han er nemlig den heldige vinder af en præmie på 17 millioner kr. i Onsdags Lotto.

Det var ham, to fra Finland og en fra Norge, som delte puljen, der bestod af præmien fra den nordiske Ondsdags Lotto og Superpuljen.

- Da hun sagde, hun ringede fra Danske Spil, vidste jeg, at det var en stor gevinst. Ellers sender I jo normalt en mail, siger vinderen, som har ønsket at være anonym.

Det var ikke lang tid siden, at den 60-årige millionær var blevet arbejdsløs, og hans nyvundne rigdom kommer ikke til at ændre ved, at han stadig gerne vil have et arbejde.

Nu behøver han bare ikke at tage hvad som helst.

Læs også: Danske Spil søger vinder af Joker-puljen på 50 millioner kroner

Når først pengene er sat ind på hans bankkonto, så er der én ting, vinderen ønsker sig brændende.

- Jeg skal have den bil, jeg altid har drømt om: En Audi. Den glæder jeg mig til holder i garagen, fortæller han.

Manden har voksne børn, og de mangler stadig at høre den gode nyhed. Manden mener, at der nok skal blive til noget forkælelse af dem.

Han blev selv bogstaveligt talt taget på sengen, for han var ikke kommet ud af fjerene, da han modtog det glædelig opkald.

Han fortsatte dog sin morgen i god ro og orden, og fejrede sin gevinst med en gang morgenmad og sin morgenmad.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: