Falk Lauritsen: Kunderne stod i kø efter billige rejser

Siden 1967 har Familien Falk Lauritsen fløjet danskere på ferie sydpå, og dette ønskede de at markere med et godt køtilbud i Søndergade i Kolding.

20 rejser til bl.a. Tenerife, Hurghada, Alanya, Mallorca, Rhodos eller Kreta blev givet væk for 767 kr., og både kaffe, rundstykker og gammel dansk blev varmt modtaget, da det blev serveret til de ventende kunder, inden salget gik løs kl. 9.

På trods af regn og vinterkulde var stemningen i top blandt kunderne, som var kommet til fra nær og fjern, og blev kun bedre da direktør Søren Falk Lauritsen, skænkede dem en lille én til halsen.

Allerede aftenen før ved lukketid, var de første kunder begyndt at slå lejr med madrasser og sovepose foran butikken, for at sikre sig en af de billige solferier.

Søren Falk Lauritsen var en glad mand, da han mødte på arbejde imorges, og har været positiv over eventet. Han udtaler:

- Det var en helt fantastisk oplevelse at se de mange mennesker, som på trods af at de havde frosset hele natten, var i strålende humør. Ja, det lød nærmest som om, at de havde holdt en lille fest, og så havde de fordelt rejserne fint og sympatisk imellem sig med numre, efterhånden som de havde stillet sig i kø. Vores event her har været så stor en succes, at vi bestemt vil gøre noget lignende igen.

Blandt de heldige var Maibritt Mayhoff fra Hammerum og Birgitte Friis Larsen fra Ikast, som kom for at sikre sig en tur til Alanya, hvilket heldigvis ikke var forgæves.

Thomas, der havde taget turen fra Randers, har tidligere prøvet at stå i kø til rejser hos Falk Lauritsen, men han har til gengæld aldrig været på Kreta. Det kommer han nu.

Dagens Gossip

Dagens TV