Falken er tilbage i OB-træning

OB-profilen Rasmus Falk var onsdag tilbage i træningen for første gang, efter at han blev knæopereret, da sidste sæson sluttede.

- Det går, som det skal med min genoptræning. Nu er vi nået til det punkt, hvor jeg skal prøve at gå lidt mere med i boldøvelserne.

- I dag har jeg trænet lidt med truppen for første gang siden operationen, og jeg har lavet nogle pasninger og lidt vendinger, og det ser ud til, at knæet umiddelbart har reageret godt på det, siger Falk til ob.dk.

Han vil endnu ikke sætte dato på et comeback.

- Der er stadig noget væske og ømhed, og det skal bygges rigtigt op trin for trin. Lige nu er jeg måske på trin 18 ud af 20 for at gå med i træning.

- Jeg har før sat dato på et comeback. Det har været uden held, så det vil jeg ikke gøre igen, siger Falk.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV