Falsk lejekontrakt: David & Nicoline beder om hjælp til at finde en lejlighed

David og Nicoline Nørgaard Baden i København har været udsat for en udlejer, der har lavet en falsk lejekontrakt. Derfor skal de være ude af lejligheden den 30. oktober.

Parret har forgæves forsøgt at finde en anden lejlighed og er nu så desperate, at de udlover en dusør på 1.000 kroner til den eller de, der kan hjælpe dem med at finde en lejlighed, som de skriver under på.

David og Nicoline Nørgaard Baden søger en lejelejlighed i Kbh. K, Frederiksberg, Vesterbro, Østerbro, Islands Brygge området og Sluseholmen. Den månedlige husleje må højest være 11.000 kroner.

- Vi er begge ikke-rygere, har faste jobs med god fast indkomst, er rolige, udadvendte og glade mennesker, skriver parret på Facebook.

LÆS OGSÅ: Nye udgifter: Se her hvor meget din varmeregning stiger

David og Nicoline Nørgaard Baden er skrevet op på ventelisten til 83 lejligheder gennem boligforeninger, men der kan gå flere år før der bliver en ledig.

- Vi har været til et utal af åbne huse, hvor der viser sig et klart billede af at efterspørgslen er grotesk stor i forhold til udbud. Og hver gang kan vi gå hjem igen, fordi vi ikke kan have min kærestes lille hund nogle steder. Det er en lille hund, der ikke siger et ord, ikke fælder og ellers bare sover stort set hele dagen, skriver de.

David og Nicoline Nørgaard Baden håber at de kan snart kan få en lejlighed, så de ikke står uden tag over hovedet fra 1. november.

LÆS OGSÅ: Se billeder: Ti huse med havkig til under 500.000 kroner

Kan du hjælpe parret, så kan du kontakte David Baden på hans Facebook-profil.

Dagens Gossip