Falsk sygeplejerske snød kvinde i Kalundborg

Svindel-nummeret gik ud over en 92-årig kvinde på Skibbrovænget i Kalundborg, der var blevet narret af en formodet falsk sygeplejerske.

Mandag blev politiet kontaktet af et familiemedlem til den 92-årig kvinde, fordi hun i fredags ved middagstid havde været udsat for et frækt tricktyveri i sin bolig.

Hun var netop kommet hjem fra en indkøbstur, da en kvinde, der oplyste at være sygeplejerske fra kommunen, ringede på og blev lukket ind.

Den 92-årige anede uråd og spurgte efter legitimation.

Den fremmede kvinde fremviste et skilt, der hang i en snor om halsen.

Af skiltet fremgik, at hun var sygeplejerske fra Kalundborg kommuneKvinden snakkede med den 92-årige om yderligere hjælp fra kommunen og forlod lidt senere lejligheden.

Først i løbet af søndagen opdagede den 92-årige, at nogle smykker var blevet stjålet fra soveværelset – formentlig af en anden person, som den 92-årige ikke har bemærket.

Kvinden, der udgav sig for at være sygeplejerske, blev beskrevet som: 40- 50 år, halvlangt mørkt hår og iført almindelig tøj.

Kvinden talte gebrokkent dansk.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i Skibbrovænget fredag den 02. november omkring kl. 12. Kontakt politiet på tlf. 114.

Dagens Gossip

Dagens TV