Falsk vinduespudser huserer som tricktyv i Aarhus

Skrevet af redaktion

11/08/2012
I Aarhus advarer politiet nu mod en falsk vinduespudser, der optræder som tricktyv. Fredag gik det ud over en række ældre mennesker i byen, og et af ofrene var en 89-årig kvinde. Her ringede tricktyven på hos kvinden på Jens Baggesens Vej i det nordlige Aarhus, og udgav sig for at være vinduespudser. Manden ville låne toilettet og den 89-årige kvinde opholdt sig i stuen imens. Da manden var gået igen opdagede kvinden at hendes pung lå smidt i stuen uden penge i. Der er registreret yderligere fire forsøg på tricktyveri hos ældre mennesker med samme fremgangsmåde på henholdsvis Jens Baggesens Vej og Finsensgade samme dag. Gerningsmanden beskrives som: Mand, sydlandsk af udseende, med kort og mørkt gråsprængt hår, og han er cirka 45-50 år. Han talte dansk. Eventuelle oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 114.

Dagens topnyheder