Falske betjente på spil: Stjal kvindes Mercedes og pizzaer

En 57-årig kvinde i sin Mercedes kørte pænt ind til siden i går aftes, da en bagvedkørende bil med blå blink og blinkende lygter signalerede, at hun skulle stoppe på vejen ved Frydenlund Park i Vedbæk i Nordsjælland.

Det skriver lokalavisen.dk.

En mand fra den blinkende bil henvendte sig til kvinden under påskud af at være en civil politibetjent, der havde observeret, at Mercedes'ens lygter ikke virkede optimalt. Han viste hurtigt noget legitimation, og bad kvinden om at gå ud af bilen, for at vise hende problemet, fortæller lokalavisen.dk

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I stedet satte han sig selv bag rattet i kvindens bil og gassede op og efterlod den 57-årige kvinde. Det samme gjorde den anden falske betjent i bilen, formentlig en Toyota, med de blå blink.

Nordsjællands Politi efterlyser den falske betjent, som beskrives som en 25-30 årig dansk slank mand på 185 cm med kommunefarvet hår og blå øjne. Han bar en mørkeblå vindjakke.

Den savnede sorte Mercedes er af modellen C-klasse Stationcar og registringsnummer AB 30 474 - og har måske kolde pizzaer på sædet. Nordsjællands Politi kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen,

Dagens Gossip