Falske betjente snyder turister, der besøger Danmark

En gruppe falske betjente er lørdag formiddag på spil i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Steen Harpsøe til Ritzau.

- Vi fik en anmeldelse her til morgen og var nede at køre i området omkring Bredgade. Her får vi øje på en person, der passer til signalementet, og han er nu anholdt, siger vagtchefen.

De falske betjente henvender sig typisk til turister og fremviser et falsk politiskilt, mens en medsammensvoren lister punge og kreditkort fra de intetanende besøgende.

- De arbejder som oftest i grupper, siger Steen Harpsøe, der understreger, at politiet stadig er på jagt efter flere gerningsmænd.

Problemet med falske betjente er ikke noget nyt fænomen, forklarer vagtchefen.

- Det sker oftest i turistsæsonen. Turisterne kender jo ikke et dansk politiskilt og er måske lettere at snyde.

I løbet af lørdagen vil politiet beslutte, om den anholdte skal en tur i grundlovsforhør.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip