Falske betjente taget på fersk gerning

Ifølge vagtchef Kim Nicholsen rettede trioen henvendelse til to japanske turister, som blev visiteret og frastjålet et endnu ukendt beløb.

»Nogle politifolk ser, hvad der sker, og tager dem på fersk gerning,« siger vagtchefen.

De tre rumænere var ikke iklædt uniform, men fremviste noget, der kunne mindre om et politiskilt.

»Hvis de havde valgt en dansker, kunne vedkommende se med det samme, at det ikke var en politimand. De udnytter de pågældende turister,« tilføjer vagtchefen.

Rumænerne er alle sigtet for tyveri og fremstilles søndag i grundlovsforhør.

BNB

Dagens Gossip