Familie redder sig ud af overtændt hus

Skrevet af Elo Christoffersen

08/10/2012

Dagens topnyheder

Det kunne være endt grueligt galt for en familie bestående af far, mor og et lille spædbarn i Bøgeskov mellem Fredericia og Trelde.

Kort efter midnat brød deres hus ud i lye lue og da familien opdagede branden, var huset overtændt. Familien fik reddet sig ud og Fredericia Brandvæsen blev tilkaldt.

- Da brandvæsnet nåede frem, havde ilden godt fat, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til dagens.dk.

Fredericia Brandvæsen fik i løbet af natten slukket den kraftige brand. Huset stod dog ikke til at redde.

Brandårsagen er endnu ukendt, men i følge politiet er branden startet bag en radiator i huset.

Ingen mennesker eller dyr kom noget til ved branden.

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto).