Familiefar blev dræbt: Overvågningsvideo kan afsløre vanvidsbilister

Skrevet af Lotte Sørensen

18/08/2013

Mest læste i dag

Politiet har derfor efterlyst vidner, der kan have set, hvem der førte bilen, der drønede med 120-140 km/t ud af Egtvedvej i Kolding. Her er fartgrænsen 80 km/t.

Men nu er der måske hjælp at hente fra overvågningsvideoen fra en tankstation, hvor de to, en 21-årig og en 25-årig, var inden ulykken. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykke skete fredag morgen kl. 7, hvor Frank Hansen krydsede Egtvedvej på cykel. Han var næsten nået over, da en tunet VW Golf bragede ind i ham. Han blev kastet 70 meter og døde ved ankomsten til hospitalet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De to unge mænd er sigtet for uagtsomt manddrab, og de indrømmede begge to at have drukket alkohol og taget amfetamin, inden de satte sig ind i bilen, som de havde lånt af en ven.

De er begge varetægtsfængslede i fire uger.

Efter ulykken stak de af fra stedet og gemte bilen i et skovbryn, De tørrede fingeraftryk af, så man ikke kunne fastslå, hvem der sad bag rattet.

Politiet hører fortsat gerne fra personer, der kan have set noget. Bilen er en sort VW Golf med en "meget karakteristisk hækspoiler og nogle meget karakteristiske fælge".