Familiefar-drabet: Børnene får det at vide i dag

I går blev den forsvundne familiefar, Nikolaj Dyrner, fra Ishøj fundet død på en kammerats altan i Lyngby. I dag vil den dræbtes kæreste, Louise Hammerrich, fortælle den barske sandhed til hendes og Nikolajs to børn. Det skriver BT.

Sammen har Louise og Nikolaj et barn på halvandet år, og hun har yderligere et barn på otte år fra et tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: Savnet familiefar er fundet død på altan

- Børnene ved det ikke endnu. De er et sted, hvor de ikke ser aviser. De tror, at de bare er på ferie, men i dag bliver jeg nødt til at fortælle dem, at Nikolaj er død, og at han ikke kommer hjem, siger Louise Hammerich til BT.

Louise og resten af familien håbede lige til det sidste, at 28-årige Nikolaj var i live, selvom han havde været forsvundet siden den 8. januar.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg håbede jo, at han ville komme hjem, så der var ingen grund til, at de (børnene, red.) skulle være bekymrede uden grund. Så kunne han bare komme hjem og spørge, om de havde haft en god ferie. Men nu er jeg nødt til at fortælle dem, hvad der er sket, siger Louise Hammerich til BT.

I går eftermiddags blev Nikolajs 27-årige kammerat sigtet for drabet og er varetægtsfængslet i fire uger.

     

 

Dagens Gossip