Familiefar fra Aarhus stadig forsvundet: Nu leder dykkere efter Mads

Den 42-åre familiefar, Mads Fisker Weiling, der forsvandt efter en julefrokost i Aarhus Midtby lørdag aften, er stadig ikke fundet, det fortæller  politiassistent ved efterforskningssektionen ved Østjyllands Politi, Flemming Simonsen til Dagens.dk.

I går, den 1. december, fik politiet ellers kontakt med den taxachauffør, som kørte med Mads Fisker Weiling fra Europaplads.
Turen blev afsluttet i området omkring Comwell-Hotellet,  Værkmestergade i Aarhus C.

LÆS OGSÅHar du set Mads? Forsvandt efter julefrokost lørdag aften

I følge politiassistenten blev Mads Weilling Fisker ikke kørt helt til sit hjem i Aarhus Nord, fordi han og taxachaufføren var blev uenige om, hvordan turen skulle betales.
- Vores teori er, at han efter at være blevet sat af taxaen, har forsøgt at fortsætte hjem til fods, men er faret vild i området omkring havnen, forklarer Flemming Simonsen.

- Vi har efterfølgende afsøgt området i umiddelbar nærhed af stedet med såvel hunde som med helikopter, desværre uden resultat, fortæller politiet, som også oplyser at Aarhus Brandvæsen stiller med dykkere her tirsdag formiddag. Der er meget byggeri i gang på havnen og mange steder, hvor hverken helikoptere eller folk på jorden, kan komme til at kigge, derfor håber vi dykkerne kan hjælpe, siger Flemming Simonsen.

'Politiassistenten beskriver den forsvunde Mads Fisker Weiling som en helt almindelig bedsteborger, der ikke tidligere har været i lignende situationer og politiet vurdere derfor umiddelbart, at der må ligge en ulykke til grund for den 42-åriges forsvinden.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 114

Dagens Gossip