Familiefejde i Føtex: Døtre på seks og 12 deltog i slåskamp

Skrevet af Lotte Sørensen

11/12/2013

Mest læste i dag

Det var en uenighed mellem to familier, der i juni førte til en større slåskamp i vinafdelingen i Føtex i Ro's Torv i Roskilde. Her kom et ægtepar op at toppes med en 32-årig mand. Det skriver sn.dk.

Alle kommer oprindeligt fra Tyrkiet, og den 32-årige har ifølge ægteparret gennem en længere periode forsøgt at tale deres ældste datter på 22 år fra at bo sammen med en dansk mand.

Ifølge den 32-årige bundede konflikten dog i, at den 22-årige kvinde skulle have kaldt hans kone for en luder overfor hans mor.

Læs også: Syrisk far løsladt: Drabsforsøg på 16-årig datter var opdigtet

Da de tilfældigt løb på hinanden i Føtex, begyndte de tre voksne at råbe, skubbe, slå og sparke på hinanden. Kvinden slog den 32-årige med en fyldt vinflaske.

En tililende Føtex-medarbejder fik dog råbt højt nok til at stoppe kampen for en stund. Men den 32-årige udnyttede pausen til at fatte en flaske og slå kvinden i baghovedet, hvorpå hun gik ud som et lys. Hun blev kort efter kørt til skadestuen med en syv centimeter lang flænge i baghovedet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Ifølge vidner deltog ægteparrets to yngste døtre på seks og 12 år også i slåkampen, hvor de slog og sparkede den 32-årige.

De tre voksne blev hver dømt til 60 dages betinget fængsel.