Når Danmark får rystet sig endeligt løs af krisen, bliver der travlt på landets fødegange igen.
Det forudser Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- Man må forvente, at der kommer et babyboom, når den økonomiske situation vender, og de unge tror på det. Folk vil jo gerne stadig have det samme antal børn, så vi kommer nok til at se en del udsatte børnefødsler, siger han til Ritzau.
Tirsdag viste nye tal fra Danmarks Statistik, at fertiliteten i Danmark er rekordlav. Fra 2012 til 2013 faldt den samlede fertilitet i Danmark fra 1,73 børn per kvinde til 1,67. Det betyder, at fertiliteten er på sit laveste niveau i 24 år.
Samtidig betyder de 55.873 fødsler i 2013, at sidste års årgang er den mindste siden 1986.
Analytikere har peget på små årgange i forældre-alderen og den økonomiske krise som årsagerne til de lave rekorder. Og de vurderinger tilslutter Mogens Nygaard Christoffersen sig.
Samtidig stiller unge i dag høje krav om tryghed, før de stifter eller udvider familien. Uddannelsen skal være afsluttet, lønnen skal være fast, og ejerboligens børneværelse stå klar.
Mogens Nygaard Christoffersen advarer dog om, at de unge risikerer at misse chancen for at få børn, hvis de giver krisen plads til at fylde for meget.
- Fødealderen i dag er højere end tidligere, og det betyder, at de unge risikerer at blive fanget i en ufrivillig barnløshedsfælde, hvis de udsætter for længe, for så kan de ikke nå at få de børn, de gerne vil have, siger han.
Et muligt kommende boom risikerer samtidig at give udfordringer for samfundet, fordi de store udsving lægger pres på eksempelvis institutioner.
Nedgangen i fertiliteten fra 2010 til sidste år er på 11 procent, og så stort et fald er ikke set siden begyndelsen af 1980'erne.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik var fertiliteten højest i Vestjylland og mindst i København.
/ritzau/
