Familien vil have billeder med dræbt datter og ekskæreste fjernet: Her er hvad facebook svarede

Skrevet af Marie Milling

03/11/2015

Mest læste i dag

Hollie Gazzard blev stukket ihjel af sin ekskæreste i februar 2014.

Sagen blev omtalt meget i bristiske medier, for den kun 20-årige Gazzard blev stukket 14 gange af sin ekskæreste.

Det skete på den hårsalon, hvor hun arbejdede.

Nu ønsker hendes familie, at billeder, som ligger på Facebook med hende og hendes drabsmand, ekskæresten Asher Maslin, kan blive fjernet.

Læs også: Lokal lærerforening: Svensk skole har længe været udsat

Det ønske kan de imidlertid ikke sådan lige få opfyldt.

Af hensyn til folk, som dør, så bliver de afdødes Facebook-sider nemlig låst og brugt som et minde om de afdøde folk.

Fra Facebooks side siger de, at de ikke kan ændre i deres regler, selvom det er en tragisk sag.

På Hollie Gazzards gamle side findes der 9 billeder af hende og ekskæresten Asher Maslin.

Købte knive og ventede to timer inden mord
Nu har hendes far Nick Gazzard startet en underskriftindsamling for at få fjernet billederne.

Han siger til BBC, at fotografierne er “forstyrrende”, og de “gør ham dårlig.”

Der er allerede 10.000, som har skrevet under på familiens ønske om at få fjernet billederne.

Mordsagen fik meget spalteplads på grund af sine grusomme detaljer.

Læs også: Mand begår selvmord i retssalen, da dommeren finder ham skyldig i mord på sin kone

Man fandt blandt andet ud af, at Asher Maslin gik rundt i byen i to timer med nogle køkkenknive, han angiveligt havde købt til formålet.

Til sidst gik han ind i den hårsalon hvor Hollie Gazzard arbejdede. Hun havde slået op med ham bare et par dage inden, fordi han mishandlede hende.

Maslin stak sin ekskæreste 14 gange, og i retten blev han dømt en livstidsstraf.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: