Familietragedie: 19-årig søn anholdt for tredobbelt drab i Nordjylland

Skrevet af admin

26/08/2015

Dagens topnyheder

Opdatering: Politiet bekræfter nu, at den anholdte er det dræbte pars søn og bror til den 22-årige mand, der også er blevet dræbt.

En 19-årig mand er anholdt for tredobbelt drab på landejendom i Gandrup øst for Aalborg. Ifølge politiet er der tale om en familietragedie.

De dræbte er en 64-årig mand, hans 54-årige kone og parrets 22-årige søn.

Den 19-årige meldte sig selv til politiet kort før klokken halv fem natten til onsdag. Politiet modtog anmeldelsen om de tre dødsfald cirka halvanden time forinden.

Den 19-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg onsdag klokken 12, oplyser Nordjyllands Politi.

/ritzau/