Familietragedie: Mand og mindre barn fundet døde

En mand og et mindreårigt barn er søndag fundet døde efter en gårdbrand i Gjerlev nord for Randers. Der er formentlig tale om en familietragedie, oplyser Østjyllands Politi.

- Vi betragter det som mistænkelige dødsfald og formentlig en familietragedie, siger vagtchef Per Bennekov til Ritzau.

Den omkomne mand er formentlig ejendommens beboer, oplyser politiet.

Politiet blev alarmeret om branden klokken 12.11.

Ikke alle pårørende er underrettet.

I februar fandt en anden familietragedie med børn involveret sted på Bornholm.

En 41-årig kvinde og hendes 14 måneder gamle datter blev fundet døde i en bil på en parkeringsplads ved Klemensker på Bornholm. Der var ingen tegn på vold, men politiet fandt en større mængde tom medicinemballage i bilen.

/ritzau/

Dagens Gossip