Fan dræbt af fald fra tribune

Baseballkampen mellem Atlanta Braves og Philadelphia Phillies fik et tragisk udfald natten til tirsdag dansk tid.

En tilskuer blev nemlig dræbt efter, at han faldt 18 meter ned fra tribunens øverste afsnit få minutter før kampstart. Han faldt fra en trappe og landede på en parkeringsplads, hvor spillerne parkerer.

Atlanta Braves udsendte en pressemeddelelse allerede under kampen om, at tilskueren var bragt på hospitalet. Senere kom beskeden fra politiet om, at manden var død.

Kampen mellem Atlanta Braves og Philadelphia Phillies var forsinket næsten to timer på grund af regn. Philadelphia Phillies vandt kampen med 5-1.

/ritzau/

 

Dagens Gossip